Oplæg fra Møllehuset

Møllehuset er et bosted for svært handicappede børn og unge med mange forskellige diagnoser. Beboerne er delt op i to familiegrupper (Egegruppen og Fjordgruppen). Alle børnene, der bor i Møllehuset går i skole eller børnehave og hvert barn har sit eget værelse tilpasset sin alder.
Møllehuset har forskellige rum i huset, som kan stimulere børnene. Blandt andet har de "det hvide rum", som virker afslappende og afstressende, musikrum, tumlerum og massagerum. Udendørs finder man en stor legeplads, sansehave og en gårdhave, som stimulerer børnenes sanser ved hjælp af frugter, krydderier, instrumenter osv.
Møllehuset har et tæt samarbejde med forskellige specialister indenfor det pædagogiske og sundhedsfaglige område (speciallæger, tandlæger/specialtandlæger, psykologer, fysioterapeuter, diætister, og mange flere).

Det faglige fundament
Uanset hvor dårlig man er, har livet værdi og børnene skal have et godt liv. Møllehuset fokuserer på at have glade børn og have et hus som er rart og hyggeligt, så børnene føler sig trygge. Pædagogerne gør meget ud af at lave aktiviteter for børnene (sanserne skal påvirkes). 

      Også højtiderne skal fejres. Der holdes fx. jul med juletræ, gaver og julemad. 

      Der er meget fokus på tryghed, nærhed, omsorg og hensyn, da Møllehuset er meget fokuserede på, at hvert enkelt barn er unikt og skal have et godt liv med trygge rammer omkring sig. 

      Pædagogerne analyserer hvert enkelt barn og ser på, hvor det enkelte barn er i sit liv og inddrager familien. Der laves også dokumentation og analyser for hvert enkelt barn. For eksempel inddrager man Maslows behovpyramide, en struktureret pædagogik og KRAP modellen til at tilgodese det enkelte barns behov.   

      Konkrete Arbejdsmetode

      Alle pædagogerne opsamler meget viden omkring de forskellige diagnoser og viden både på det personlige  og det faglige plan. Barnets historie (familie baggrund, vigtige livsbegivenheder mv.) har også stor betydning for pædagogernes arbejde med børnene.

      Hvert år tages en test på barnet, kaldet "Kuno-Beller-testen" for at se hvor meget barnet har rykket sig i forhold til sidst. (sproglig udvikling, leg, tankemæssig udvikling, motorik osv.)

   

      Dokumentation og arbejdsmateriale

      Der fokuseres på de pædagogiske og sundhedsfaglige målsætninger (ser på året, der er gået og hvad barnet skal opnå det kommende år), for at udvikle børnene. Der laves KRAP skemaer, Pædagogiske fokuspunkter i forbindelse med udviklingen (udviklingspædagogik), Individuelle oservationsskemaer/ analysemodeller (overblik over det enkelte barn, hvorfor det reagerer som det gør mv.), Årsplan for personalet (personalemøder, kurser osv.) for at få en så god og tryg dagligdag som muligt for alle beboerne. 

      Kvalitetsudvikling i Møllehuset: jo dygtigere personale, jo mere kan børnene blive hjulpet. 

Pædagogiske tænker opgave 

A.S. Neill - Skrevet af Espen Jerlang

A.S. Neill (Alexander Sutherland Neill – 1883 til 1973) blev født i Skotland, og voksede op i et calvinistisk hjem. Opvæksten i dette strengt religiøse og især seksuelt fordømmende miljø fik stor betydning for Neills liv og for hans pædagogiske tanker – især om opdragelsens negative betydning. Han gik ind for ”den frie skole” og et ikke-autoritært system. Han gik også meget op i barnets selvregulering og respekten for barnet i det hele taget. I 1921 grundlagde Neill ”Summerhill-skolen”, hvor Neills pædagogik om selvrealisering er meget fremtræden. Herved menes der, at barnet selv kan og skal bestemme hvilke timer de ønsker at deltage i, i hvilket tempo det skal gøres i og, at børn lærer bedst gennem leg. I begrebet selvrealisering, ligger også, at barnet ikke skal udsættes for færdige meninger og moral, men udvikle disse områder.

Neill tror på, at barnet er født uden ondskab og, at det er de voksne, som skaber ondskaben i barnet ved undertrykkelse, tvangsmæssig tilpasning til normer, regler osv.

De grundlæggende værdier for Neill er Selvregulering, som tidligere nævnt betyder, at børnene har en frihed til for eksempel selv at bestemme, hvornår de vil møde op og deltage i undervisningen. Den frie opdragelse er også vigtig for Neill, hvilket også går ind under selvregulering. Her menes der, at børnene leger frit, men under ansvar og fornuft.    

Målet ved opdragelsen/pædagogikken er at der bliver nogle gladere og mere omsorgsfulde børn ud af det og børnene lærer også selv at tage ansvar.

Barnesyn / menneskesyn

Neill tror på, at barnet er født uden ondskab og, at det er de voksne, som skaber ondskaben i barnet ved undertrykkelse, tvangsmæssig tilpasning til normer, regler osv. Barnet skal også behandles i overensstemmelse med udvikling og alder. 

Grundlæggende værdier

De grundlæggende værdier for Neill er Selvregulering, som tidligere nævnt betyder, at børnene har en frihed til selv at bestemme hvornår de vil møde op og deltage i undervisningen. Den frie opdragelse er også vigtig for Neill, hvilket også går ind under selvregulering. Her menes der, at børnene leger frit, men under ansvar og fornuft.     

Målet med opdragelsen/ pædagogikken

Målet ved opdragelsen/pædagogikken er at der kommer nogle gladere og mere omsorgsfulde børn ud af det og børnene lærer også selv at tage ansvar.

Forholdet mellem voksen/ professionel og barn/ bruger

Forholdet mellem voksen og professionel skal være godt og de pædagoger, der er til stede skal kunne lide børn og ikke lave for mange regler. Der skal dog være nogle regler, men de skal vedtages i samarbejde mellem barn og voksen.

Dog skal der være konsekvenser, hvis reglerne overtrædes.

Metode/ midler til at opnå målet

Lærerne skal respektere de ønsker og interesser børnene har og skal kunne fungere på lige fod med dem. Dette skal gøres gennem ærlighed, humor og interesse for vigtige lærerkvalifikationer. Børnene skal behandles i overensstemmelse med deres alder og udvikling. Dog bliver larmende børn smidt ud af undervisningen, men uden yderligere konsekvenser. Stemningen skal være præget af tvangsfri og rar atmosfære mellem børnene og derfor også gensidig respekt og varme. 

Supplerende læsning:

Supplerende læsning omkring Alexander Sutherland Neills´ liv:

C:\Documents and Settings\Louise Hove\Dokumenter\Downloads\ibj10B - Neill (2).mht

16 tanker om barndom fra Rousseau til Broström af Jette Rantorp – Hvor der indgår et kapitel af Alexander Sutherland Neill kaldet ”Frihed frem for alt”.

Pædagogiske tænkere af Piet Hein: Forskellige citater, som er udvalgt og ordnet efter pædagogikkens 7 forhold, altså:

Samfundssyn, menneskesyn, pædagogiske mål, pædagogiske principper, pædagogens rolle, tilrettelæggelse, metode.

Blogopgave d. 31. oktober 2012:

Hvem er de faste deltagere i mediepanikken?

De faste deltagere er blandt andet, lærer, pædagoger, forældre og forskere/eksperter. Der er forskelle på hvordan familierne ser på brugen af medier i hjemmet og i fritiden. De forældreholdninger, der findes er:

-         Den frigjorte familie, hvor medierne er naturlige og uden begrænsninger.

-         Den beskyttende familie, hvor der er reguleret i medieforbruget.

-         Den demokratiske, hvor medieforbruget er til debat og de unge præges til at bruge medierne fornuftigt, men ingen faste regler.

-         Den fællesskabssøgende, hvor forældrene støtter børnenes medieforbrug bare det ikke tager overhånd. 

Kilde: Digital Dannelse af Lotte Nyboe, Frydenlund, 2009, side 110.

Andre har positiv holdning til mediebrugen, da de unge også får en del gode færdigheder ved for eksempel chatten. Det kunne være:

-         Evnen til at tolke og udtrykke sig.

-         Hurtighed i kommunikation.

-         Evnen til at orientere sig.

-         Evnen til at reflektere.

-         Evnen til at færdes i skiftende sociale og kulturelle sammenhænge.

Kilde: Digital Dannelse af Lotte Nyboe, Frydenlund, 2009, side 138 - 139.

Links til artikler, debatter mv.:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/nye-medier-er-ikke-farlige

http://www.youtube.com/watch?v=gfBdVnzDtKg

Hvad er forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogens arbejde?

Den almindelige mening er det folk siger, når de taler om medier og alt det nye, der kommer (det er udokumenterede meninger). Det kan for eksempel være læserbreve, diskussioner på arbejdsplader etc.

Den faglige begrundede mening, er baseret på evidensbaseret forskning og dokumenteret viden. 

Undervisningsdag d. 11. oktober 2012

Dagens undervisning var god og en øjenåbner for, at vi gør ting forskelligt og vi har forskellige kulturer. De opgaver vi skulle løse i grupper fungerede også rigtig godt, da vi fik en masse gode diskussioner omkring forskellige emner indenfor kultur. 

Lille blog opgave fra undervisningen d. 28. september 2012 

Normalisering:

Begrebet normalisering fangede min interesse, så derfor vil jeg lige beskrive det kort. Normalisering handler om at normalisere mennesker så vidt det er muligt. Det vil sige, at personer med for eksempel nedsat funktionsevne skal ud at bo selv og klare sig selv så meget de nu kan.
De skal individualiseres - igen klare sig selv mere og mere. De skal lære at leve som "almindelige mennesker". Normalisering handler med andre ord om, at de skal ud at arbejde og på andre måder have et socialt netværk, bo selv/klare sig selv i et vist omfang, kunne klare et job, inkluderes i det sociale miljø og på arbejdsmarkedet. 

 

Redegørelse: Tværkulturel – og Transkulturel

Det Tværkulturelle

Den tværkulturelle model bruges til at finde forskellen mellem to kulturer. Man bruger også ofte modellen til at beskrive adfærd hos den eller de pågældende gruppe (r) som man vælger at analysere. Man kunne for eksempel bruge modellen til at analysere sig frem til, hvorfor et andet land gør nogle specifikke ting anderledes end hvad vi gør her i Danmark. Den tværkulturelle model kan hjælpe os med at lave sammenlignende analyser af adfærd. Denne model ser på kultur gennem kultur.

Ved tværkulturel kultur menes der, at man ser på tværs af kultur. En tværkulturel forståelse tager udgangspunkt i en sammenligning af forskellige fænomener inden for forskellige, afgrænsede kulturer (kilde: s. 161 i Kulturfortællinger). Modellen ligger således op til at se på forskelle og ligheder.

Det Transkulturelle

Begrebet transkulturel menes der, at der er en proces i gang hvor man som udgangspunkt mener, at der i højere grad bliver en udveksling mellem kulturer. Man mikser derfor i større grad forskellige kulturer. Det kan på en måde sættes sådan op, at to mennesker med hver deres kulturelle baggrund mødes og derved skabes en helt tredje kultur på baggrund af de forskelligheder de to personer har.

Med den transkulturelle model kan man betragte en kultur udefra.

Det vil sige at ved transkulturel kultur menes der, at det ikke som udgangspunkt er to kulturer, der mødes, men at når mennesker fra hver sin kultur mødes udveksler man og skaber man kultur. Den der betragter kultur, må derfor forholde sig til at han betragter den andens kultur gennem sin egen kultur (kilde: s. 160 i Kulturfortællinger).

Forståelse og redundans

Ved forforståelse menes der de værdier som man selv er vokset op med. For eksempel når vi selv snakker med børn går man automatisk ned i deres højde, for sådan gjorde pædagogerne også da man selv gik i børnehave.

Ifølge antropolog og biolog Gregory Bateson er forståelser med til at lette kommunikationen mellem mennesker. Det er forforståelserne der muliggør det han kalder redundans (kilde: s. 119 i Kulturfortællinger).

Redundans betyder at mennesker ikke behøver at tale sammen i detaljer, før hinanden ved hvad der tales om.

At ændre perspektiv fremmer helhedsforståelsen. Det kan være en udfordring for det moderne menneske gennem analyser af kulturer at fremme sin bevidsthed om kultur, men også sin egen deltagelse i kultur. Kultur har to dele, både en synlig og en usynlig. Kulturanalysemodellen som ses på side 122 kan hjælpe med at ændre dit perspektiv og forstå helheden af en anden kultur. Man må holde sig i bevægelse og flytte sig selv for at kunne ændre sit perspektiv og tilføje en ny del helhedsforståelsen.

         

  

Feltstudieopgave - Nørbygård i Hanstholm

Feltstudieopgave - Nørbygård i Hanstholm

Feltstudie – Pædagogens kompetencer:

Interview med pædagogen Helle Fejerskov

Indledning:

Vi er en pædagoggruppe fra VIA UC Thisted, som har været ude at besøge Nørbygård i Hanstholm, hvor der er plads til 24 beboer, og hvor de tager sig af, og støtter folk med et misbrug af alkohol, stoffer og psykiske lidelser.  

Problemformulering:

Hvor har vi været? Hvem er pædagogen og hvor længe har hun arbejdet der? Hvordan fandt hun ud af, at dette var det område hun ville arbejde med? Hvorfor arbejder hun netop det sted? Hvad er det særlige? Hvordan håndterer hun en konflikt mellem pædagog og beboer?  Hvad er hendes rolle som pædagog? Hvad skal hun kunne? Hvad er det sværeste ved jobbet?

                                                          Et misbrugscenter set fra en pædagogs vinkel

I forbindelse med vores feltstudieopgave, har vi besøgt Nørbygård-centret i Hanstholm, og lavet et interview med den 35-årige Helle Fejerskov, som efterhånden har arbejdet der i 4 år, ud af de 6 år hun har været i pædagog. Udover pædagoguddannelsen er hun uddannet indenfor NADA-akupunktur, og er nu i gang med uddannelsen som en pædagogisk massør, hvilket er til fordel i hendes jobområde, da det beroliger beboerne.

     
Helle Fejerskov fortæller om, hvordan hun fandt ud af, at hun ville arbejde indenfor det område, som hun gør i dag. Hun fortæller, at hun i sin praktik fik indblik i området, og efter hun har arbejdet i børnehaver og fritidsordninger, fik interessen for at lære noget om mennesker, der var i pressede situationer. Det er et hårdt job at være pædagog på Nørbygård, da man gennem jobbet hører mange ubehagelige historier om deres baggrund, men derimod er personalegruppen god til at støtte, lytte og hjælpe hinanden. De har et godt fællesskab blandt personalet og sætter tid af til, at de kan komme af med nogle af de tunge oplevelser, hvis det kan være psykisk hårdt at overkomme.  Hun møder mange mennesker med forskellige misbrug, som hun hidtil ikke har kendt noget til, da hun selv har haft en tryg opvækst. Hun synes, at det er et fantastisk og spændende sted at arbejde, hvor empatien fungerer godt og hvor folk hurtigt kommer sig. Helle Fejerskov fortæller, at det er blandingsmisbrug, alkohol og psykiske problemer, der tit følges ad, når beboerne kommer, for at få hjælp. Hun går selv ind for døgnbehandling, da personalet derved kan holde øje med beboerne, og støtte dem til hver en tid. Inden de bliver udskrevet, bliver de tilbudt at få hjælp til at finde en anden omgangskreds. Personalet hjælper dem, med at sikre dem et indhold i tilværelsen, så de har en hverdag at komme ud til efter behandlingen.

     Pædagogen fortæller, om det særlige der er ved hendes arbejde. Hun kan mærke, at det glæder hende, at se dem smile og når der sker en positiv udvikling. Hun er glad for at kunne skabe ro og tryghed for beboerne, som hun bl.a. gør ved massage og akupunktur. Hverdagen er uvis, fortæller hun, da man ikke ved hvad man kommer op til. Hun oplever at høre mange fantasifulde historier, som efter beboernes mening, gerne skal overbevise pædagogen om, at de f.eks. må få mere beroligende medicin eller andet, end aftalt. Senere i processen kan de dog grine af deres tidligere historier, og over at de har, kunne ”snyde” dem. Personalet arrangerer forskellige aktiviteter i løbet af ugen, såsom motion, leg og værksted. Derudover er der morgensang hver morgen kl. 8.15, hvor de også får info om dagen og andre aktiviteter.

     Konflikt mellem pædagog og beboer kan forekomme, men da beboerne er meget konfliktsky, kan individuelle- eller gruppesamtaler være nødvendige for at skabe et godt fællesskab. Personalet arbejder med deres konkliftsky, ved at støtte dem, så dem til at sætte ord på deres følelser, motionere, shoppe eller f.eks. at lave en god middag uden alkohol. For at arbejde med den gruppe mennesker, skal man have viden og erfaring indenfor området. Det kan man få gennem kognitive kurser. Udover dét, er empati og forståelse for beboerne vigtig. Selvom beboerne ved indskrivningen skriver under på, at de ikke må forholde sig aggressive, så hænder det af og til alligevel, at beboerne er højrøstede og utilfredse, derfor må pædagogen være bestemt og konsekvent. Med de baggrundshistorier der bliver fortalt, kræver det at man er psykisk stærk.

     Det sværeste ved jobbet er, når børn er involveret i processen. Hun dømmer ikke beboerne der har børnene, men tager derimod hatten af for dem, da de kommer og åbner sig for personalet, og indser at de har et problem. Anerkendelsesprocessen er lang, men det er godt, at de kommer frivilligt for at få hjælp og støtte. På trods af at de savner deres hjem og deres normale hverdag i starten, så sker der en stor forandring i løbet af de første 2-3 uger.

Konklusion:

På Nørbygård har Helle Fejerskov beskrevet hendes job som pædagog, og hvad hendes arbejdsdag består af. Jobbet er hårdt, men også utrolig interessant. Hun fandt interessen i jobbet, gennem hendes praktikperioder. Hun arbejdede med jobbet, da hun dengang gerne ville lære at arbejde med pressede mennesker. Konflikter kan forekomme og kræver at man er struktureret og bestemt. Man skal med dette job have empati, forståelse, kunne give støtte, og være god til at lytte. Det der gør det hele værd, er at se de forskellige positive udviklinger og succeshistorier hos beboerne både mens og efter behandlingen.