mandag den 24. september 2012



"Kulturrygsækken"

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvilke kulturelle oplevelser jeg har haft gennem min barn -og ungdom og hvad jeg holdt rigtig meget af. Nogle ting husker man bare bedre end andre, men det må jo også på en måde betyde det virkelig var noget man holdt af.  

Da jeg var lille elskede jeg at få læst en bog højt, specielt inden sengetid! Der har været så mange forskellige bøger og fortællinger, men nogle af de fortællinger jeg husker bedst var H.C. Andersens eventyr, specielt 'Fyrtøjet' synes jeg var rigtig god. Da jeg blev lidt ældre syntes jeg det var enormt hyggeligt at sidde inde på klassen en juledag og høre en julehistorie.




Disneysjov var altid en fast ting man skulle se fredag aften. Udover det kan jeg huske trolen Trolderik som jeg elskede. Lille Per filmene var også noget af det bedste jeg kunne se. Bare generelt har jeg altid nydt at se en god gammel dansk film! 
Jeg har også altid hørt rigtig meget musik gennem min barndom og ungdom, men det er ikke fordi jeg selv er særlig musikalsk. Derfor fylder det alligevel bare meget i mit liv, da jeg tit slapper helt af med musik. 

Sådan noget som museer og teater har ikke fyldt ret meget i mit liv, men jeg kan dog huske engang vi skulle med skolen på kunstmuseum i Aalborg, hvilket jeg egentlig ikke synes var så kedelig som jeg frygtede, men jeg holder også selv rigtig meget af at male og tegne, hvilket jeg altid har gjort.Jeg har kun set lidt teater gennem mit liv, men det har ikke været noget særligt. Jeg er ikke selv den store skuespiller, så derfor var det ikke ligefrem det bedste når vi skulle spille teater i skolen. 

Det var lige lidt om min barn -og ungdom, sådan kulturelt set, men alt det jeg har oplevet (også selvom jeg måske har glemt et par ting) har bidraget til at gøre mig til den jeg er i dag.







Hej alle!

Velkommen til min første blog! 
Dette indlæg handler kort om min nye igangværende uddannelse "pædagoguddannelsen i Thisted".

Jeg Startede på pædagoguddannelsen i Thisted d. 3. september 2012. Dette er jeg ind til videre rigtig tilfreds med og har store forventninger til uddannelsen. Når jeg skriver det, mener jeg at jeg håber at få en masse redskaber som jeg kan viderebringe i praksis og i dagligdagen (dette kræver selvfølgelig også en god indsats fra egen side).
Jeg har ikke været på uddannelsen ret længe, men vi får mere og mere indblik i hvad uddannelsen indeholder.

Jeg glæder mig rigtig meget til at få noget erfaring ude i praktikkerne og få en masse teori som jeg forhåbentlig kan bruge når jeg en dag bliver færdig om tre og et halv år.

Venlig hilsen
Louise H.