mandag den 26. november 2012

Oplæg fra Møllehuset

Møllehuset er et bosted for svært handicappede børn og unge med mange forskellige diagnoser. Beboerne er delt op i to familiegrupper (Egegruppen og Fjordgruppen). Alle børnene, der bor i Møllehuset går i skole eller børnehave og hvert barn har sit eget værelse tilpasset sin alder.
Møllehuset har forskellige rum i huset, som kan stimulere børnene. Blandt andet har de "det hvide rum", som virker afslappende og afstressende, musikrum, tumlerum og massagerum. Udendørs finder man en stor legeplads, sansehave og en gårdhave, som stimulerer børnenes sanser ved hjælp af frugter, krydderier, instrumenter osv.
Møllehuset har et tæt samarbejde med forskellige specialister indenfor det pædagogiske og sundhedsfaglige område (speciallæger, tandlæger/specialtandlæger, psykologer, fysioterapeuter, diætister, og mange flere).

Det faglige fundament
Uanset hvor dårlig man er, har livet værdi og børnene skal have et godt liv. Møllehuset fokuserer på at have glade børn og have et hus som er rart og hyggeligt, så børnene føler sig trygge. Pædagogerne gør meget ud af at lave aktiviteter for børnene (sanserne skal påvirkes). 
      Også højtiderne skal fejres. Der holdes fx. jul med juletræ, gaver og julemad. 
      Der er meget fokus på tryghed, nærhed, omsorg og hensyn, da Møllehuset er meget fokuserede på, at hvert enkelt barn er unikt og skal have et godt liv med trygge rammer omkring sig. 
      Pædagogerne analyserer hvert enkelt barn og ser på, hvor det enkelte barn er i sit liv og inddrager familien. Der laves også dokumentation og analyser for hvert enkelt barn. For eksempel inddrager man Maslows behovpyramide, en struktureret pædagogik og KRAP modellen til at tilgodese det enkelte barns behov.   

      Konkrete Arbejdsmetode
      Alle pædagogerne opsamler meget viden omkring de forskellige diagnoser og viden både på det personlige  og det faglige plan. Barnets historie (familie baggrund, vigtige livsbegivenheder mv.) har også stor betydning for pædagogernes arbejde med børnene.
      Hvert år tages en test på barnet, kaldet "Kuno-Beller-testen" for at se hvor meget barnet har rykket sig i forhold til sidst. (sproglig udvikling, leg, tankemæssig udvikling, motorik osv.)
   
      Dokumentation og arbejdsmateriale
      Der fokuseres på de pædagogiske og sundhedsfaglige målsætninger (ser på året, der er gået og hvad barnet skal opnå det kommende år), for at udvikle børnene. Der laves KRAP skemaer, Pædagogiske fokuspunkter i forbindelse med udviklingen (udviklingspædagogik), Individuelle oservationsskemaer/ analysemodeller (overblik over det enkelte barn, hvorfor det reagerer som det gør mv.), Årsplan for personalet (personalemøder, kurser osv.) for at få en så god og tryg dagligdag som muligt for alle beboerne. 
      Kvalitetsudvikling i Møllehuset: jo dygtigere personale, jo mere kan børnene blive hjulpet. 



tirsdag den 20. november 2012


Pædagogiske tænker opgave 

A.S. Neill - Skrevet af Espen Jerlang

A.S. Neill (Alexander Sutherland Neill – 1883 til 1973) blev født i Skotland, og voksede op i et calvinistisk hjem. Opvæksten i dette strengt religiøse og især seksuelt fordømmende miljø fik stor betydning for Neills liv og for hans pædagogiske tanker – især om opdragelsens negative betydning. Han gik ind for ”den frie skole” og et ikke-autoritært system. Han gik også meget op i barnets selvregulering og respekten for barnet i det hele taget. I 1921 grundlagde Neill ”Summerhill-skolen”, hvor Neills pædagogik om selvrealisering er meget fremtræden. Herved menes der, at barnet selv kan og skal bestemme hvilke timer de ønsker at deltage i, i hvilket tempo det skal gøres i og, at børn lærer bedst gennem leg. I begrebet selvrealisering, ligger også, at barnet ikke skal udsættes for færdige meninger og moral, men udvikle disse områder.
Neill tror på, at barnet er født uden ondskab og, at det er de voksne, som skaber ondskaben i barnet ved undertrykkelse, tvangsmæssig tilpasning til normer, regler osv.
De grundlæggende værdier for Neill er Selvregulering, som tidligere nævnt betyder, at børnene har en frihed til for eksempel selv at bestemme, hvornår de vil møde op og deltage i undervisningen. Den frie opdragelse er også vigtig for Neill, hvilket også går ind under selvregulering. Her menes der, at børnene leger frit, men under ansvar og fornuft.    

Målet ved opdragelsen/pædagogikken er at der bliver nogle gladere og mere omsorgsfulde børn ud af det og børnene lærer også selv at tage ansvar.

Barnesyn / menneskesyn
Neill tror på, at barnet er født uden ondskab og, at det er de voksne, som skaber ondskaben i barnet ved undertrykkelse, tvangsmæssig tilpasning til normer, regler osv. Barnet skal også behandles i overensstemmelse med udvikling og alder. 

Grundlæggende værdier
De grundlæggende værdier for Neill er Selvregulering, som tidligere nævnt betyder, at børnene har en frihed til selv at bestemme hvornår de vil møde op og deltage i undervisningen. Den frie opdragelse er også vigtig for Neill, hvilket også går ind under selvregulering. Her menes der, at børnene leger frit, men under ansvar og fornuft.     

Målet med opdragelsen/ pædagogikken
Målet ved opdragelsen/pædagogikken er at der kommer nogle gladere og mere omsorgsfulde børn ud af det og børnene lærer også selv at tage ansvar.

Forholdet mellem voksen/ professionel og barn/ bruger
Forholdet mellem voksen og professionel skal være godt og de pædagoger, der er til stede skal kunne lide børn og ikke lave for mange regler. Der skal dog være nogle regler, men de skal vedtages i samarbejde mellem barn og voksen.
Dog skal der være konsekvenser, hvis reglerne overtrædes.

Metode/ midler til at opnå målet
Lærerne skal respektere de ønsker og interesser børnene har og skal kunne fungere på lige fod med dem. Dette skal gøres gennem ærlighed, humor og interesse for vigtige lærerkvalifikationer. Børnene skal behandles i overensstemmelse med deres alder og udvikling. Dog bliver larmende børn smidt ud af undervisningen, men uden yderligere konsekvenser. Stemningen skal være præget af tvangsfri og rar atmosfære mellem børnene og derfor også gensidig respekt og varme. 

Supplerende læsning:

Supplerende læsning omkring Alexander Sutherland Neills´ liv:
C:\Documents and Settings\Louise Hove\Dokumenter\Downloads\ibj10B - Neill (2).mht

16 tanker om barndom fra Rousseau til Broström af Jette Rantorp – Hvor der indgår et kapitel af Alexander Sutherland Neill kaldet ”Frihed frem for alt”.

Pædagogiske tænkere af Piet Hein: Forskellige citater, som er udvalgt og ordnet efter pædagogikkens 7 forhold, altså:
Samfundssyn, menneskesyn, pædagogiske mål, pædagogiske principper, pædagogens rolle, tilrettelæggelse, metode.





mandag den 19. november 2012



Blogopgave d. 31. oktober 2012:

Hvem er de faste deltagere i mediepanikken?

De faste deltagere er blandt andet, lærer, pædagoger, forældre og forskere/eksperter. Der er forskelle på hvordan familierne ser på brugen af medier i hjemmet og i fritiden. De forældreholdninger, der findes er:
-         Den frigjorte familie, hvor medierne er naturlige og uden begrænsninger.
-         Den beskyttende familie, hvor der er reguleret i medieforbruget.
-         Den demokratiske, hvor medieforbruget er til debat og de unge præges til at bruge medierne fornuftigt, men ingen faste regler.
-         Den fællesskabssøgende, hvor forældrene støtter børnenes medieforbrug bare det ikke tager overhånd. 


Kilde: Digital Dannelse af Lotte Nyboe, Frydenlund, 2009, side 110.
Andre har positiv holdning til mediebrugen, da de unge også får en del gode færdigheder ved for eksempel chatten. Det kunne være:
-         Evnen til at tolke og udtrykke sig.
-         Hurtighed i kommunikation.
-         Evnen til at orientere sig.
-         Evnen til at reflektere.
-         Evnen til at færdes i skiftende sociale og kulturelle sammenhænge.
Kilde: Digital Dannelse af Lotte Nyboe, Frydenlund, 2009, side 138 - 139.

Links til artikler, debatter mv.:


Hvad er forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogens arbejde?

Den almindelige mening er det folk siger, når de taler om medier og alt det nye, der kommer (det er udokumenterede meninger). Det kan for eksempel være læserbreve, diskussioner på arbejdsplader etc.
Den faglige begrundede mening, er baseret på evidensbaseret forskning og dokumenteret viden.